Sekretariatet på 1. sal har igen brug for en ny kraft, der har lyst til at lægge to timer om ugen på kontoret.

Vores kontor på 1. sal har åbent for personlige og telefoniske henvendelser tre gange om ugen á to timer. Det plejer vi at være tre personer til at dække - med hver en dag om ugen. Som det er nu, er det mandag, onsdag og fredag, alle dage kl. 10 – 12.

Hvad kræver det at være frivillig på kontoret?

  • Du skal kunne trives i et ”rum” med flere udfordringer på én gang, men vi hjælper hinanden
  • Du skal kunne lide at tale med/forklare/hjælpe medlemmer med forskellig tilgang til SVSI
  • Du skal have overblik over foreningens opbygning
  • Du skal være Conventusbruger, eller have lyst til at blive det 😊
  • Du skal have interesse for hjemmesidens opbygning
  • Du skal have overblik over foreningens tilbud.

Disse kompetencer får man kun ved at bruge det – learning by doing - og vi vil naturligvis i en indkøringsperiode være ved din side.

Et er din indsats – du får også noget ud af det.

Nuværende frivillig udtaler:

  • Rigtig god arbejdsplads, såvel kollegialt i SVSI administration som i hele idrætscentret, hvor der altid er aktivitet
  • Der er en god og givtig kontakt med medlemmerne
  • Det er spændende at få alt til at fungere og gå op i en højere enhed
  • Der er mulighed for at afprøve nye foreningsideer.

 

Har det vakt din interesse, eller vil du høre mere, så kontakt næstformand Lene Krogh på telefon 28 60 88 48.

SVENDBORG SENIOR IDRÆT

Svendborg Idrætshal
Ryttervej 70, 1.sal
5700 Svendborg
Tlf. +45 62233019
Email. svsi.kontor01@gmail.com
CVR nr. 34 54 29 37

BETALINGSMETODER

Mobile PAY for løssalg.

 

Betalingsmuligheder.