Nyhedsbrev fra formanden

19. april 2026

Kære alle medlemmer i Svendborg Senior Idræt

Selvom det er køligt i dag, så er foråret lige om hjørnet, og havearbejdet begynder at trække i nogle, andre synes måske græsset vokser lige hurtigt nok. Tempoet i regeringsforhandlingerne er ikke så højt som aktivitetsniveauet i foreningen, hvilket tilmeldingerne til de flere nye sommerhold tydeligt viser. Der er allerede mange tilmeldte på flere og nye hold som funktionel styrketræning og padel; sæsonen forlænges, fordi vi vil gerne træne i en længere periode, og det skal vi tage højde for i de kommende år. Bordtennis vil f.eks. også træne om lørdagen, og endda arbejde for et klubstævne! så interessen er til stede.

Kajaksæsonen starter også om lidt, vi har fået penge til nye kajakker og flot tilslutning med flere nye medlemmer. Foreningen har også modtaget et stort tilskud til bordtennis fra Rise Sparekasse, vi er inviteret til et arrangement i morgen.

Kontoret arbejder fortsat på at skaffe lokaler til den nye sæson, og afventer med spænding om vi kan få vores ønsker opfyldt. UCL skal heldigvis ikke bruge så mange lokaler som tidligere, da man jo nu snart kan indvie sit nye hus på havnen.

SVSI’s tidligere formand Hans Ulrik Schaffalitzky De Muckadell fyldt 80 år i påsken. Det ønskede bestyrelsen at markere ved at udnævne Hans Ulrik til foreningens første æresmedlem! Hans Ulrik har været formand i 10 år og har den grad arbejdet for SVSI og udviklet den til gode forening, vi har i dag. Et stort og varmt tillykke til Hans Ulrik både med fødselsdagen og med ’udnævnelsen’!

SVSI deltog i sidste uge i ”Sammen om Sund Aldring-konferencen”i Ringe, som 4 fynske kommuner havde arrangeret. Vi (konsulent Birthe Bergman og undertegnede) deltog med oplæg om samarbejdet med kommunen og vores aktiviteter, hvilket vi fik stor ros for, og kommunen vil gerne udvikle samarbejdet med os. Sund aldring handler ikke kun om at forebygge sygdom. Det handler også om at skabe fællesskaber, der giver mening hele livet. Foreninger har her et stort potentiale – både som sociale samlingspunkter og som samarbejdspartnere lokalt.

Bestyrelsen vil på kommende møder diskutere fremtidens forening, både udbuddet af aktiviteter og også hvilke aktiviteter, og også hvordan vi bedst organiserer os, så frivillige og ansatte får de bedste rammer at være i og hvor der plads til alle. En proces, som tager tid, og hvor vi vil inddrage udvalgsformænd og andre frivillige.

SVSI har også deltaget på Synlighedsdagen på Kvægtorvet sammen med adskillige andre foreninger og kommunen.

Foredrag om ”Knoglesundhed” er tilbudt d. 11. maj. Der er flot tilslutning til de 3 osteoporosehold, og flere efterlyser viden om knoglesundhed

”Ture i det blå” er sendt ud, der er hele 10 forskellige at vælge mellem (god måde at mødes på tværs af foreningen). Et flot arbejde fra de ansvarlige!

TU/Tværgående Udvalg har igen i år arrangeret en tur for frivillige; denne gang går turen til Bjørnø d. 18. og 21. maj. Også her en fin måde at være sammen på tværs af aktiviteter i SVSI.

Det er nu muligt at købe en SVSI t-shirt med navn på (ens navn trykkes på ryggen); man kan bestille via blanket på kontoret eller direkte i ”Sporten”/Sport 24

Fortsat god søndag og god uge.

Venlig hilsen

Jesper Vildbrad, formand SVSI

 

SVENDBORG SENIOR IDRÆT

Svendborg Idrætshal
Ryttervej 70, stuen
5700 Svendborg
Tlf. +45 22925700
E-mail. kontakt@svsi.dk
CVR nr. 34 54 29 37

BETALINGSMETODER

Betalingsmuligheder.