KAJAK FOR SENIORER I SVENDBORG SENIOR IDRÆT
Følg med på siden herunder, hvor tilmeldinger og informationer om alle hold og aktiviteter løbende opdateres.
KAJAK SÆSON 2026:
Den nye kajaksæson starter i den første uge i maj 2026 og løber frem til start oktober.
Herunder og nedest på siden kan du nu se de kajakhold der kommer i 2026!
- MANDAG kl 10:00, 3-4 timer, let øvede, korte ture 5-8 km
- TIRSDAG kl 10:00, 3-4 timer, let øvede, korte ture 5-8 km
- ONSDAG kl 09:00, 3-4 timer, let øvede, korte ture 5-8 km
- ONSDAG kl. 15.00 -4 timer, let øvede, korte ture 5-8 km
- TORSDAG kl 9:00, 4-6 timer, øvede, længere ture fra 10 km
- FREDAG kl 10:00, 3-4 timer, let øvede, korte ture 5-8 km
Tilmelding til den nye sæson er åben,
se hold længere nede på denne side!
Kajak er en oplagt motionsform for seniorer uanset om du søger fysisk krævende udfordringer eller fredfyldte naturoplevelser på et blikstille hav.
SVSI kajak for seniorer tilbyder dig :
– God træning for balance, kredsløbstræning og styrke
– Naturoplevelsen
– Fleksibilitet – du låner alt udstyr, og tager ud på vandet i grupper med andre seniorer
– Fællesskab – mange fælles ture, og dermed et socialt aspekt, der giver nye venskaber og hyggeligt samvær.
Senior kajak i SVSI er lidt anderledes end andre foreninger med kajak aktivitet, da vi har faste turhold målrettet seniorer, hvor du tilmelder dig en fast ugedag kl. 10:00 for hele sæsonen (kan dog ændres efter behov). Dvs. at du er sammen med et fast team/hold hele sæsonen, der giver tykhed og fællesskab, og du roer aldrig alene.
Deltagelse på de faste turhold kræver, at du har gennemført vores begynderkursus eller tidligere har roet i kajak i en forening eller har et IPP2 bevis.
Er du nybegynder arrangerer vi begynderkurser; for det lidt erfarne afholdes genopfriskningskurser samt turlederkurser for det mest erfarne.
Vi ror i SVSI’s egne 8 kajakker, der er doneret af Albani Fonden, Velux Fonden og Spar Nord Fonden. Der er lige nu ved at blive indkøbt nye og bedre kajakker til den kommende sæson.
Aktiviteter og priser: følg med her på siden herunder der løbende opdateres med kommende kurser og aktiviteter
Som deltager på de faste turhold, får du adgang til Facebook gruppen “Svendborg Senior Idræt KAJAK”, hvor daglig kontakt, billeder og ture udveksles mellem alle kajak deltagere.
Har du spørgsmål kan du skrive til kajakudvalget her: svsi.kajak@gmail.com
Følg med her på siden, for nyheder om kajakevents, kajakkurser, og faste hold.